Rødovre Pitbulls som er kommet stærkt fra start i 2. division

Rødovre Pitbulls som er kommet stærkt fra start i 2. division denne sæson har forespurgt om muligheden for at de så hurtigt som muligt kan blive rykket op i 1. division Øst denne sæson. 

1. Division Øst består i denne sæson p.t. af følgende hold (der spilles om 5 pladser til 1. division DM):

  1. Copenhagen Vikings II
  2. El Diablo II
  3. Hvidovre Hotshotz
  4. Rungsted Rage
  5. Vesterbro Starz II
Der spilles 4 runder dvs. 16 kampe i division Øst på nuværende tidspunkt.

Hvis Rødovre Pitbulls bliver indsat i 1. division så skal de nuværende hold spille 4 kampe mod Rødovre Pitbulls dvs. 4 kampe mere. Og Rødovre Pitbulls skal som de andre hold spille 20 kampe.

En utidig oprykning af Rødovre Pitbulls kræver samtykke fra alle de nuværende hold. De holdansvarlige for holdene i 1. division Øst bedes derfor venligst hurtigst muligt og senest torsdag den 10. maj 2012 give deres tilbagemelding.

Rødovre Pitbulls gennemfører deres programsatte kampe i 2. division Øst indtil andet måtte blive udmeldt.