Danmark vandt bronze ved herre EM i skaterhockey

Danmark vandt bronze ved herre EM i skaterhockey som blev afviklet i Givisiez, Schweiz den 19-21 oktober 2012. I kampen om 3. pladsen besejrede Danmark de forsvarende europamestre fra Tyskland med 4-3 (2-1, 2-2). Danmark kom foran 1-0 med en powerplay scoring af Oliver Sommer på assist fra Christian Hansen. Det blev 2-1 til Danmark på en scoring igen af Oliver Sommer på et godt oplæg fra Michael Sauffaus. I anden halvleg bragte Mikkel Weber Danmark foran 3-1 efter at Bo Larsen havde vundet faceoff med en direkte assist. Derefter bragte Oliver Sommer Danmark foran 4-1 med et powerplay med en assist fra Robin Stilling. Tilsidst fik Tyskland bragt spænding tilbage i kampen med 2 reduceringer til 3-4, men Danmark holdt stand og vandt bronzen. 
 

Stort tillykke til landstræner Michael Lauritzen og hans stab som ved deres første EM vandt bronze. 
 

I finalen vandt Schweiz over Storbritanien med 6-4 (2-2, 3-2, 1-0).

Danmark tabte 4-8 (2-1, 2-7) mod Schweiz i semifinalen ved EM i skaterhockey. Danmark kom foran 1-0 i powerplay med scoring af Robin Stilling med assist fra Christian Hansen. I slutningen af første halvleg scorede Martin Sørensen på et godt dansk kontraangreb assisteret af Rasmus Nielsen. Schweiz reducerede kort før pausen og fik udlignet lige efter pausen. Herefter var Danmark under pres, men holdt sig inde i kampen med en udligning ved en afventende udvisning i dansk undertalsspil scoret af Robin Stilling på en aflevering fra Oliver Sommer. Schweiz scorede så på sit powerplay efterfølgende til 4-3 inden Danmark igen fik udlignet til 4-4 på en fremragende styring fra Rasmus Nielsen på en lang aflevering fra Mikkel Weber. Danmark fik så et powerplay med 9 minutter igen med mulighed for at bringe sig foran, men det lykkedes ikke. Så scorede Schweiz på powerplay til 5-4 og fik dernæst et par heldige mål til 6-4 og 7-4 samt til sidst en scoring til 8-4 i et tomt dansk mål da det danske målmand var trukket ud.

 

All Star Team ved turneringen:

Bedste målmand (1): Joël Vuilleumier, Schweiz

Bedste udespillere (4):

#24, Kai Esser, Tyskland

# 68, Andy Baybutt, Storbritanien

#11, Oliver Sommer, Denmark

#7, Kevin Wilson, Tyskland

 

Turneringens topscorer (top 3):

1: Oliver Sommer, Danmark med 19 point (12 mål, 7 assist).

2: Robin Stilling, Danmark med 16 point (10 mål, 6 assist)

3: Kai Essser, Tyskland med 12 point (12 mål, 2 assist).

 

Fair Play Cup gik til Storbritanien.

 

Placeringer:

1: Schweiz

2: Storbritanien

3: Danmark

4: Tyskland

5: Polen

6: Østrig

7: Nederlandene

 

Alle Danmarks kampe ved EM blev streamet live på www.spstv.dk

 

Pointliste for Danmark efter de 8 kampe:

Oliver Sommer 19 point (12 mål, 7 assist)

Robin Stilling 16 point (10 mål, 6 assist)

Rasmus Nielsen 9 point (5 mål, 4 assist)

Mikkel Weber 8 point (4 mål, 4 assist)

Michael Sauffaus 5 point (2 mål, 3 assist)

Christian Hansen 5 point (0 mål, 5 assist)

Bo Larsen 4 point (2 mål, 2 assist)

Martin Sørensen 3 point (2 mål, 1 assist)

David Petersson 3 point (1 mål, 2 assist)

Christian Damgård 3 point (1 mål, 2 assist)

Dennis Hørringsen 2 point (1 mål, 1 assist)

Jan Arnholtz 1 point (1 mål, 0 assist)

Christan Tarp 1 point (0 mål, 1 assist)