Copenhagen Capitals Hvid vandt U13 DM i skaterhockey

Copenhagen Capitals Hvid vandt U13 DM i skaterhockey som blev afviklet lørdag den 2. juni 2012 indendørs i Gentofte Skøjtehal med 8 deltagende hold. I finalen vandt Copenhagen Capitals Hvid med 3-2 (2-2, 1-0) over Rødovre Copenhagen All Stars. Målscorer for Copenhagen Capitals var Malthe Bønløkke, William Nistrup (assist Simon Golbert)  og med 39 sekunder tilbage af kampen  Patrick Møller med det vindende mål (assist Magnus Kuch). For Rødovre Copenhagen All Stars scorede Alberto Stærmose 2 gange begge gange assisteret af Nicolai Luplau.

I semifinalen vandt Copenhagen Capitals Hvid med 14-2 over Aalborg Aces og Rødovre Copenhagen All Stars vandt 7-0 over Copenhagen Capitals Rød. 

I kampen om trediepladsen vandt Copenhagen Capitals Rød med 5-2 over Aalborg Aces. I kampen om 5te pladsen vandt Rødovre Copenhagen All Stars II med 1-0 over holdet Skumbananerne (Østerbro). I kampen om 7. pladsen vandt Køge Fireballs med 4-0 over Gentofte GRK Bears.

I skills competition med 32 deltagere (opdelt i 2 heats med 16 deltagere først i et udskilningsløb og dernæst semifinale/finale med de 4 bedst placerede på en slalom/teknikbane). Slutresultatet blev:
1: Philip Schultz, Rødovre Copenhagen All Stars
2: Patrick Møller, Copenhagen Capitals
3: Rasmus Jacobsen, Copenhagen Capitals
4: Michael Schultz, Køge Fireballs.